Forlaget kom til at hedde Æsels Forlag, fordi John havde en svaghed for æsler, og det første hæfte: "Pedroismens Opståen. En Pedroistisk tegneserie med Onkel Ftatah & fætter Teetah", blev trykt på Kommunikationsfarikken på Christiania. Trykkeren var en ældre flippet fyr, som boede i et skur, sammen med sin kæreste og en døv Grand Danois. I den ene ende af skuret havde de en seng og i den anden ende en offset maskine, og midt imellem spiseplads og køkken. Da hæftet var trykt, samlede vi hæftet selv og gik igang med distributionen. De første eksemplarer fik vi solgt bl.a. via tegneseriebutikkerne Fantask og Pegasus, som var helt nye på det tidspunkt.
Tegneseriebutikker af den art havde man ikke set før i Danmark. Det var altsammen meget undergrund og en dansk aflægger af, hvad der skete i USA på det tidspunkt. Offset maskinen forårsagede faktisk lidt af en revolution på publikationsområdet, idet det pludselig var indenfor økonomisk rækkevidde for alle, at udgive deres tegninger, bøger og plakater uden om de etablerede forlag. Man kan godt sammenligne det lidt med fremkomsten af internettet, som har gjort det muligt for alle at publicere hvad som helst. I USA havde man den gang også et udmærket distributionsnet for undergrundspublikationer via de såkaldte headshops, som i de år var skudt op i de fleste større amerikanske byer. Man kan sige at tegneseriebutikkerne i Danmark udfyldte den rolle, samtidig med at de sørgede for, at man fik mulighed for at følge med i, hvad der skete i undergrunden i San Francisco og andre steder. Det var især Robert Crumb og Gilbert Shelton med Fabulous Furry Freak Brothers, som interesserede os.

På det tidspunkt var Orla Møller forsvarsminister, og han så gerne Christiania nedlagt, så der var en hel del kampe mellem politi og Christianitter, og da bogtrykkeren, som havde trykt vores første hæfte, også trykte Christianias avis, spurgte han om vi ikke ville lave en fortsat tegneserie om konflikten til avisen. Det ville vi gerne, og det blev bagefter til hæftet: "Ridderen af Purpurbåndet", som vi også udgav på Æsels Forlag.

I mellemtiden var John flyttet ind i nogen kælderlokaler i Fredericiagade bagved Amalienborg. Her fik Æsels Forlag foden under eget bord. En af vores venner kendte Olufsen (senere Olufsen Records), som netop var ved at etablere sin egen grammofonpladeforretning Rille Dille, som stadig ligger i Nørregade. Han havde lejligheden fyldt med plader, og havde også en brugt kontor-offset maskine, som bare stod og fyldte op. Den ville han gerne af med, så han forærede os den, og på den blev de næste hæfter trykt. "Onkel Ftata & Fætter Teetah holder Weekend" og "De Forsvundne Ynner".

Klik her og se nogle fotos af John og mig under arbejdet med en af tegneserierne.

En fælles ven, Ole Andersen, var kommet med som praktisk gris, og tog sig af reproarbejde og trykkeri. Ole og John kendte hinanden fra Kolding Kunsthåndværkerskole.
Jeg lavede et stort billede af et æsel i jakkesæt og slips, som blev sat i guldramme og hængt op over skrivebordet. Det var forlagets grundlægger.
Når et hæfte var færdigtrykt, inviterede vi venner og bekendte ned og fik dem tl at hjælpe med at samle og sætte hæfteklammer i. Alle siderne blev lagt op i rækkefølge på et stort bord, og når man havde taget en runde omkring bordet, var et hæfte samlet. Det var vældig hyggeligt. Der gled gerne en del pilsnere og diverse ned samtidig.

Da 70erne lakkede mod enden, begyndte samarbejdet også at lakke mod enden, og Æsels Forlag endte med at gå i opløsning. Desværre, for vi var halvvejs igennem en fjerde tegneserie i Ftatateetah-serien, som meget vel kunne være blevet den bedste af dem.
Der var flere grunde til at det gik sådan, men nogen af dem er for private til, at jeg vil offentliggøre dem her. Som det nogen gange går i ægteskaber, havde dette her sin tid, hvorefter vi måtte gå hver til sit. Men hold da kæft, hvor vi morede os så længe det stod på. Jeg savner ofte den tid.