Min storebror, Claus Deleuran, og jeg lavede sidst i 70erne og først i 80erne tre hæfter med privatdetektiverne Pirelli & Firestone, alias Schiønning & Arvé, alias Continental & Goodyear. Enhver detektiv med respekt for sig selv bør have et dæknavn. Således også disse to, som privat gik under de udmærkede navne: Thorfinn og onkel Ftata. De havde begge tidligere optrådt i andre tegneserier, som Claus og jeg havde lavet hver for sig. Nu havde de fundet sammen i en fælles. |
||||||||||
|
||||||||||
Hvis du fører musen hen over forsiden, kommer bagsiden frem!
|
||||||||||
Tilbage | ||||||||||
Hen imod slutningen af halvfjerserne, eller måske nogen minutter før, foreslog min bror, som på det tidspunkt havde slået sit navn fast med bl.a. tegneserierne Thorfinn og Rejsen til Saturn, at han og jeg prøvede at lave noget lignende dét, jeg lavede sammen med John Pedersen. (Læs mere om dette på siden Tegneserier). Altså at tegne hver sin figur og lade dem "snakke" sammen på papiret uden nogen forudbestemt handling. Simpelthen starte i det ene hjørne, og se hvor figurerne ville føre os hen. Det er jo ofte et ensomt job at være tegner, og han syntes det så hyggeligt ud, når John og jeg sad og tegnede sammen. Så det prøvede vi. Og da vi havde lavet nogen sider, kom Informations daværende chefredaktør Poul Høst Madsen (senere kendt som Gamle Madsen på Ekstra Bladet) på besøg hos Claus. De kendte hinanden fra Studenterbladet. Madsen så det vi havde lavet, og kunne lide hvad han så, og spurgte om vi ville lave den som føljeton til Information hen over sommeren. Det blev til tre somre og tre historier: Pirelli & Firestone alias Schiønning & Arvé alias Continental & Goodyear, som efterfølgende udkom som hæfter på Informations Forlag. Skal jeg gøre lidt reklame, kan jeg fortælle at Politisk Revy har genudgivet dem i en samlet udgave i 2002, som kan ses længere nede på siden her. Da jeg ikke selv er i stand til at anlægge et objektivt syn på tegneserierne, har jeg valgt at bringe en anmeldelse, som Matthias Wivel skrev til tegneserietidsskriftet Rackham kort efter udgivelsen af den samlede udgave i 2002. Anmeldelsen er meget præcis i sine iagttagelser af seriens kvaliteter og svagheder. Jeg kan stort set skrive under på det hele. Matthias Wivel er også meget skarpsindig i beskrivelsen af, hvordan serien udviklede sig i løbet af de tre hæfter. Man skulle tro, at han havde været der selv. NORDENS LYS |
||||||||||
![]() |
||||||||||
Claus lavede teksthovedet øverst på alle tre hæfter. På dette første hæfte malede jeg forsidebilledet, og Claus lavede bagsiden. Du kan se bagsiden, hvis du fører musen hen over billedet.
|
||||||||||
![]() |
||||||||||
På hæfte nr. 2 "Occidentens lys" fik jeg også lov til at male forsidebilledet. Claus lavede teksten og bagsiden. Du kan se bagsiden, hvis du fører musen hen over billedet herover. | ||||||||||
![]() |
||||||||||
På hæfte nr. 3 "Den Glemte Dal" lavede Claus forsiden, og jeg lavede bagsiden med diverse indianertyper fra Nord- og Sydamerika. Før musen hen over billedet og se bagsiden. | ||||||||||
![]() |
||||||||||
Politik Revy udgav i 2002 en samlet udgave af de tre hæfter. Da jeg var den eneste overlevende, fik jeg til opgave at lave omslag, titelblad, kolofon og for-og bagsats til bogen. Med hjælp fra Macintossen stykkede jeg diverse elementer fra originaltegningerne sammen til nærværende resultat. Som den opmærksomme læser vil se, er forsidebilledet lavet på grundlag af en af tegningerne fra bagsiden af hæfte nr.2. Man kan se bagsiderne, hvis man fører musen hen over forsiderne. | ||||||||||
Tilbage | ||||||||||
|
||||||||||
©Jesper Deleuran 2004 | ||||||||||